Basundervisning i København

Få en gratis og uforpligtende prøvetime

Lær at spille bas i København

Har du altid tænkt på, om bas er noget for dig? Måske spiller du allerede, men vil gerne blive endnu bedre? Mikkels Musikskole kan levere kvalitetsundervisning direkte hjem i din stue, og du kan selv bestemme hvornår. Undervisningen tilpasses dine ønsker, for at give dig størst mulig værdi. Vi har mange bas-lærere i København, og de er alle sammen lokale københavnere. Hos os kan du altid regne med:

  • Undervisning hvor det passer dig.

  • Lektioner når det passer dig.

  • En gratis og uforpligtende prøvetime.

  • Undervisning i øjenhøjde, om du er barn eller voksen.

  • Undervisning på alle niveauer fra begynder til ekspert.

  • En pædagogisk underviser.

Hvor i København kan jeg få bas-lektioner?

Mikkels Musikskole er på hjemmebane i København, med kontor i København SV og lager på Frederiksberg. Vi er særligt mange undervisere i København og omegn, så du kan altid finde en underviser i fx:

  • Vesterbro

  • Østerbro

  • Valby

  • Nørrebro

  • København K

Hvis du bor lidt uden for København, har vi også undervisere i fx: Glostrup, Rødovre, Husum, Lyngby, Vanløse, Taastrup, Amager, Brønshøj og Sydhavn. Byerne her er eksempler, så vær ikke nervøs hvis din by ikke står her. Vi er til stede mange flere steder i hele regionen.

Københavns bedste hjemmeundervisning

Vi mener, at alle skal have muligheden for at få musikundervisning, hvor end du bor, og hvad dit budget er. Hos os skal du ikke vente på adgang til undervisning, og du får en privat underviser, som arbejder for at opfylde din drøm. Yderligere er et modul hos os meget fleksibelt, da planlægningen af dine lektioner foregår mellem dig og underviser. Vi gør det altså nemt og bekvemt, så du kun skal fokusere på at lære.

Vi har et par forskellige tilbud, som du kan se her:

  • Undervisning hos dig, underviser eller et helt andet sted.

  • Få leveret undervisning til din skole i København. Hvis du vil se, hvad du selv kan gøre i den forbindelse, kan du klikke på siden her.

Hvis du skulle være i tvivl om noget, kan du altid kontakte os via formularen her. Lige nu samarbejder vi fx med disse skoler:

  • Hundige Lille Skole - i Hundige, Greve Kommune

  • Vestegnens Privatskole - i Taastrup

  • Sankt Knud Lavard Skole - i Lyngby

Din bas-lærer i København

Din underviser er jo Københavner, og det kan være, at I allerede kender hinanden. Alle vores undervisere er dygtige musikere og pædagogiske i deres læringsstil. De former undervisningen efter dine ønsker, og motiverer og støtter dig i hele modulet. Din baslærer er en dygtig bassist, men også god guide i musikkens verden, så spørg endelig ind til stort og småt. Du kan altid regne med, at vores undervisere er:

  • Velforberedte og veloplagte.

  • Opmærksomme på dine ønsker.

  • Smilende og venlige.

  • Trænede bassister.

Når du bliver matchet med en underviser, sker det ud fra dit område. Det er dog også nogle andre ting, som gør sig gældende fx:

  • Hvilket instrument du spiller.

  • Hvilket niveau du er på.

  • Om du har særlige ønsker.

Musikgenrer ift. bas 

Du ved selvfølgelig bedst, hvad dine særlige ønsker er, men det kunne måske være en bestemt genre? Der findes helt vildt mange genrer, og de kræver forskellige færdigheder af dig som bassist. Din underviser vil hjælpe dig med at forstå forskellene, så du ved, hvad du kan regne med. Der er mange teknikker og tilgange til bassen i forskellige genrer, men her er et lille overblik over, hvad du kan forvente af nogle genrer:

  • Rock - I denne genre følger du ofte trommeslageren tæt, i særdeleshed stortrommen. Udover at være en stor del af backbeatet, skal du benytte teknikker som strumming og hammer-on/pull-off.

  • Jazz - I denne genre er improvisation nøgleordet, altså at kunne spille det, der falder dig ind. Jazz er meget flydende, og byder på komplicerede kadencer og rytmer. Som jazzbassist skal du kunne benytte teknikker som slapping, hammer-on/pull-off og tapping. Du kan også risikere at skulle spille akkorder, soloer og temaer.

Det er dig, som bestemmer, hvad du vil lære, og derfor er det vigtigt, at du siger dine ønsker højt. Hvis du er i tvivl, hjælper din underviser dig naturligvis, men hvis du allerede ved det, kan du skrive det i din tilmelding, så har vi det med, når vi matcher dig med en underviser.

Basundervisningen

Det er vigtigt, at du er tryg ved din underviser, og at undervisningen giver dig et smil på. Du bliver undervist på tomandshånd, og din underviser tager højde for din alder og dit niveau - og dine ønsker selvfølgelig. Til dine bas-lektioner vil du få vist øvelser, som du skal øve på til næste lektion, hvor I vil lære mere. Det er altså vigtigt at øve, så du får mest muligt ud af undervisningen.

Basundervisningens form

Hvis du er helt ny på bassen, vil I ofte starte med at lære instrumentet at kende. I vil lave enkle øvelser og skalaer, til du bliver komfortabel med bassen. Her er nogle eksempler på emner, som enhver bassist skal kunne:

  • Korrekt positur og måde at holde bassen på.

  • Opbygge en bass-line i en sang.

  • Konstruere akkorder på bassen.

  • Kende tonernes placering og forhold til hinanden.

Der er mange måder at arbejde med bassen, og du kan selvfølgelig godt arbejde på flere måder ad gangen. Måske har du en ide om at lære:

  • At synge samtidigt med at du spiller bas.

  • At spille klassisk bas efter noder.

  • At spille en bestemt teknik som fx slap-bas.

Bassen kan give lidt ømme fingre, men du vil kunne se fremskridt ret hurtigt. Det er relativt nemt at forstå, hvordan bassen hænger sammen, men teorien bag musikken er vigtig for din forståelse. Du kan allerede nu undersøge basal musikteori på nettet, så du er godt forberedt til din første lektion. 

Hvor lang tid får jeg bas-undervisning?

I et modul hos Mikkels Musikskole får du 10 lektioner á 60 minutter udover din gratis prøvetime selvfølgelig. Efter prøvetimen skal du beslutte, om du vil købe et modul, og så giver vi dig besked, når modulet er ved at slutte. Herefter kan du forlænge modulet, hvis du ønsker endnu mere undervisning. Der er intet max på, hvor mange gange du kan forlænge dit modul, det er op til dig og din underviser.  


Kan vi få en hel time til at gå?

Det kan I! I løber ikke tør for ting at øve på, og der vil altid være nye teknikker at lære. Bassen har dog også tykke strenge og kan være hård for fingrene. Det er derfor vigtigt, at I holder pauser undervejs, blandt andet også fordi pauser styrker din indlæring. Jeres pauser kan bruges på flere ting, som er relevante for din undervisning fx:

  • Rytmeøvelser.

  • Stemmeøvelser (det er altid smart at kunne synge en lille smule).

  • Lyt til et godt stykke musik, og analyser det med din underviser.

Inspiration til at spille bas

Inspiration kan være vanskeligt at have med at gøre, men det er vigtigt at opsøge den, især hvis du gerne selv vil skrive egen musik. Live-musik er en glimrende måde at blive inspireret på! Du får stimuleret en masse sanser til forskel fra anlægget derhjemme. Din underviser er københavner og kender formentlig de lokale scener, så spørg endelig ind til fede oplevelser.

  • Du skal måske se noget hård rock på High Voltage?

  • Eller noget lækker jazz på La Fontaine?

  • Måske spiller der et bigband til Fredagsrock i Tivoli?

Prøv gerne en masse forskellige ting af, og hold din horisont åben. Nogle gange kan andre oplevelser som fx teater eller museum være sagen. Du kan aldrig helt vide, hvad der inspirerer dig, så tag ud og få en på opleveren. 

Kom godt i gang med bassen

Du bliver bedre, hver gang du øver, og du vil slippe for gentagelser i undervisningen, så du får allermest ud af dine bas-lektioner. Øvningen behøver dog ikke overtage din fritid, og du kan planlægge den bekvemt for dig. Her er et par tips til struktureringen af din øvning:

  • Øv dig en smule hver dag, det er bedre end slet ikke.

  • Spil noget du selv har valgt, så du har lyst til at øve.

  • Giv dig selv et lækkert rum, hvor din bas er nemt tilgængelig.

  • Du må meget gerne øve med dine venner, det er altid sjovt at være flere.

  • Tag en pause hvis det bliver uoverskueligt.

  • Øv dig i dit eget tempo, det er meget bedre end at skynde sig.

Din egen bas

Det er rigtig godt at have sin egen bas, så kan du også øve dig derhjemme. Hvis du ikke har en bas, vil vi meget gerne hjælpe dig med at købe en bas. Vi har alle størrelser bas både barn og voksen, og du får alt tilbehør som forstærker, kabler osv. med i købsprisen. Det er også en god ide at tage forbi en musikforretning og prøve forskellige typer basser.

Det vigtigste, når du vælger en bas er, at du har lyst til at spille og øve på den. Den skal føles rigtigt i dine hænder, men skal helst også være så fed, at du ikke kan lade den ligge stille. 

Coronasikker guitarundervisning

Hjemmeundervisning er et super alternativ til fx musikskole, hvis du gerne vil undgå større forsamlinger. Alle vores undervisere følger regeringens retningslinjer, og vi har også udfærdiget vores egne hensyn, som er direkte målrettet musikundervisningen. Hvis du vil læse mere om vores tiltag, kan du gøre det her, ellers er du meget velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål 

Om bassen

En bas har oftest 4 strenge, men kan fås med helt op til 10. Der skelnes mellem akustiske og elektriske basser, hvor den elektriske er meget populær i bandsammenhæng. Bassen stemmer i kvarter, ligesom guitaren, dog stemt en oktav dybere end guitaren. En bas kan også fås som båndløs, hvis man foretrækker dette.

Bassens opbydning

Bassen er bygget op af hoved, krop og hals. Kroppen sørger for lyden enten via pickups (elektrisk) eller egenlyd (akustisk), og hovedet er hvor stemmeskruerne sidder. Mellem krop og hoved findes halsen, hvor du trykker ned for at spille bestemte toner.

  • Akustiske basser er en hul konstruktion, som leverer sin lyd via resonans i klangkasse. Når du slår en streng an vibrerer den, og vibrationerne forplanter sig som lyd i kassen. En akustisk bas har en mild og rund lyd, og gør sig godt i mindre opsætninger.

  • Elektriske basser behøver forstærker for at give lyd fra sig. Den er noget mindre end en akustisk, og kan kombineres med mange effektpedaler. Lyden fanges af pickupperne på kroppen, som sender lyden ud gennem forstærkeren via jack-jack kabel. 

Din egen lyd

Der findes uendelige slags musik, og det kan være svært at finde den rigtige lyd for dig. Din underviser guider dig til at finde din helt egen stil, mellem mange forskellige typer stilarter og bas-typer. Du må dog gerne være nysgerrig på, hvordan du kan skabe din egen lyd, og prøve en masse forskellige ting af. Det kan være en god ide at finde en fed Youtube-kanal, som handler om at være ny på bassen, og hvordan man finder sin lyd.

Find bas-inspiration her

Vi anbefaler altid, at du lytter til mange forskellige kunstnere og udforsker nye genrer regelmæssigt. Det er vigtigt, at kunne lytte og analysere, og det vil hjælpe dig med at omsætte musik til praksis. Din underviser kan også anbefale masser af fed musik, som du kan forsøge dig med, men vi har alligevel samlet nogle fede kunstnere til dig:

  • Flea (Red Hot Chili Peppers)
  • Nikki Sixx (Motley Crüe)
  • Esperanza Spalding
  • Paul McCartney (Beatles m.m.)
  • Carol Kaye
  • John Entwistle
  • James Jamerson
  • Ida Nielsen (Prince)
  • Niels-Henning Ørsted Pedersen

I Mikkels Musikskole kan du også få undervisning i kontrabas. Vi har undervisning i mange strengeinstrumenter, så hvis du er mere interesseret i fx ukulele, mandolin og banjo, så har vi også undervisning i disse. Hvis du har spørgsmål eller ønsker, så kontakt os endelig for rådgivning. Vi vil altid gerne hjælpe så meget som vi kan!