Guitarundervisning i Aarhus
Få en gratis og uforpligtende prøvetime
Lær at spille guitar i Aarhus
Har du altid gerne villet lære at spille guitar? Bor du i Aarhus? Så kan Mikkels Musikskole hjælpe med at finde den perfekte guitarlærer til dig! Vi har mange undervisere i Aarhus, og du kan altid:
- Få undervisning hjemme hos dig.
- Blive undervist på et tidspunkt, som passer dig.
- Få en gratis og uforpligtende prøvetime.
- Få guitar-undervisning i Aarhus på alle niveauer, fra begynder til ekspert.
Hvor i Aarhus kan jeg få guitarundervisning?
Vi findes i hele Aarhus og den nære omegn. Du kan altså finde en guitarunderviser uanset om du bor i:
Aarhus C
Lisbjerg
Aarhus V
Aarhus N
Skejby
Vi findes også i områderne omkring Aarhus, så du kan også finde undervisere i fx Risskov, Tilst, Gellerup, Brabrand og Vejlby.
Mikkels Musikskole har kontor i København SV, men vores undervisere i Aarhus er lokale, og kender området godt.
Aarhus' billigste hjemmeundervisning
Vi drømmer om at gøre det muligt for alle i Danmark, at lære at spille musik uanset budget, alder og b. Hos Mikkels Musikskole er undervisning altså nemt og bekvemt for den travle familie, som skal have logistikken og geografien til at gå op, og samtidigt til en billig pris. Hvis du ønsker det, er der også mulighed for:
Undervisning hos underviser eller i et øvelokale.
Undervisning på din skole i Aarhus. Dette kræver dog, at Mikkels Musikskole har et samarbejde med skolen. Læs mere om, hvad du selv gøre i den forbindelse her.
Vi samarbejder med Feldballe Friskole i Rønde, og din skole kan måske også få undervisningen bragt ud! Se om jeres skole er på listen via tilmeldingen her, og ellers skriv os en mail via kontaktformularen på siden her.
Guitarundervisere i Aarhus
I Aarhus har vi dygtige og pædagogiske guitarlærere. Undervisningen skal være sjov, og derfor har vores undervisere altid pædagogikken i højsæde. For os er det vigtigt at vores undervisere kan motivere den enkelte elev, og forme undervisningen efter elevens ønsker.
Vores lærere er selvfølgelig også dygtige til deres instrumenter. Vores undervisere er altid:
Dygtige til deres fag.
Pædagogisk anlagte.
Opmærksomme på elevens behov og ønsker.
Fra dit lokalområde i Aarhus.
Vores undervisere underviser i deres lokalområder over hele landet, og du vil måske opleve, at du endda kender underviseren. Det kunne i princippet være din nabo. Udover Aarhus som dit område, så matcher vi elev og underviser ud fra nogle kriterier, som ses herunder:
Instrument.
Niveau.
Særlige ønsker.
Musikgenrer
Særlige ønsker kunne fx være bestemt genre, som du bare er helt vild med? Spektret er meget bredt, og der er noget enhver smag. Måske har du et særligt ønske om at blive undervist i heavy? Måske jazz? Eller rock? Udover at kende dit instrument, er det også vigtigt at kunne de forskellige kendetegn, som lægger sig til genren. Her er et par eksempler:
Rock - Her kan du starte med at kigge på "power-akkorder". Disse akkorder består af 2 toner, som kendes som primen og kvinten. Disse akkorder er mest anvendt i rockmusikken, og er med til at gøre rockmusikken meget tilgængelig.
Jazz - Der findes et utal af undergenrer inden for jazzmusikken, men et fælles kendetegn er improvisation. Meget jazz er styret af musikernes evne til at lægge melodier over de andre musikeres tema, og på den måde opstår en spontan "jam"-agtig leg mellem musikerne.
Heavy Metal - Udover power-akkorder, som også er gennemgående i Heavy Metal, benytter disse musikere sig meget af "hammer-ons". Et hammer-on er typisk guitaristens venstre hånd, som "hamrer" tonerne an, uden at højrehånden slår strengene an.
Guitarundervisningen
Vores undervisere har forskellige baggrunde og forskellige musikalske kompetencer med i bagagen. De planlægger dog altid undervisningen efter elevens ønsker, og du kan derfor få realiseret dine egne ideer og drømme for undervisningen, og blive netop den guitarist, som du gerne vil være.
Guitarundervisningens form
Fordi vores undervisere har forskellige baggrunde, er undervisningen forskellig fra elev til elev. Hvis du er begynder på guitaren, er der dog mange af de samme emner, som går igen fx:
Din måde at holde guitaren på.
Din positur.
Hvordan fingrene skal være placeret i forskellige sammenhænge.
Strumming-teknikker (højrehånds-teknik, som omhandler anslag på strengene).
Tonernes placering og forhold til hinanden.
Derudover kan du vælge at arbejde med guitarspillet på forskellige måder alt efter, hvad du aftaler med din guitarlærer. Du kan fx:
Lære at akkompagnere dig selv eller andre til sang. Denne form indebærer en del akkord-øvelser (herunder akkord-skift) og rytmetræning, så sangen bliver sammenhængende og dynamisk.
Lære at spille klassisk guitar efter noder.
Træne dit gehør, så du kan falde ind med andre musikere og improvisere frit.
Typisk vil I starte ud med simple øvelser og så udvide undervejs i takt med din udvikling på guitaren.
Hvor lang tid får jeg guitarundervisning?
Vores guitarundervisning i Aarhus er altid 60 minutter per lektion, og efter din gratis prøvetime kan du vælge at købe et forløb af 10 lektioner. Når dit modul er ved at være slut, bliver du påmindet, og så skal du tage stilling til, om du vil forlænge med endnu et forløb. Al planlægning af guitarlektioner foregår direkte mellem dig og underviser, hvilket giver et meget fleksibelt forløb.
Kan vi få en hel time til at gå?
Sagtens! Det er vigtigt også at holde pauser undervejs i undervisningen, så man ikke spiller sig blind på noget. På den måde forhaster underviseren ikke lektionen, og pauserne kan med fordel benyttes til at få rørt kroppen lidt. Det kunne fx være med:
Rytmeøvelser.
Stemmeøvelser (hvis du fx akkompagnerer dig selv)
Historien om guitaren.
Inspirationsvideoer.
Det er altid en god ide at lytte til en masse forskellige guitarister for at finde ud af, hvad der virkelig inspirerer dig. Dette vil hjælpe dig på vej til at finde din egen lyd ud fra dine idoler. Din underviser er en glimrende kilde til at finde fed musik og events i dit lokalområde. Tal med din underviser om, hvor det kunne give mening for dig at hente inspiration.
Måske spiller der et vildt fedt punkband på Train i weekenden?
Er der sprød blues på BLÅ i aften?
Der kunne være et fedt indieband på Radar?
Er der vild heavy rock på plakaten hos Atlas & VoxHall?
Kom godt i gang med guitarspillet
At lære at spille guitar skal ikke være en sur pligt, men øvning er faktisk meget vigtigt, hvis du gerne vil rykke dig. Hvis din øvning halter bagefter, kommer din underviser til at gentage en masse ting, hvor tiden kunne have været bedre udnyttet. Her kommer et par tips til at øve dig, så du kan holde jernet i ilden:
Øv dig gerne 10 minutter om dagen, i stedet for 1 time én gang om ugen. På denne måde sidder det, du har lært, altid friskt i din hukommelse.
Spil noget, som du har lyst til og synes er sjovt. Det er bedre end slet ikke at spille!
Gør det nemt for dig selv! Stil eventuelt din guitar et sted, hvor du kan tage den frem uden besvær. Find et godt rum, hvor du kan lære uden at blive forstyrret.
Spil med en ven. Det er altid fedt at spille sammen med andre, og det virker motiverende.
Det er vigtigere at lære tingene langsomt og rigtigt, end hurtigt og forkert. En forkert indlært teknik kan tage lang tid at omvende!
Man bliver ikke Jimi Hendrix over en nat, så tag dig god tid til at finde ud af, hvilken retning du vil i.
Din egen guitar
At have dit eget instrument er godt! Alle guitarer er forskellige og kræver en smule tilvænning, så hvis du har din egen guitar, kan du lære den at kende helt ned i detaljerne. Guitarer har mange forskellige prisklasser, men gode instrumenter kan fås helt ned til et par hundrede kroner. Du kan også købe guitarer gennem Mikkels Musikskole, hvis du ønsker det.
Vi har både elektriske og akustiske guitarer i voksen- og børnestørrelse. Al nødvendigt tilbehør er med i og købsprisen.
Coronasikker guitarundervisning
Hjemmeundervisning er et glimrende alternativ, hvis du fx ikke vil gå på en musikskole med mange elever pga. smitterisiko. Vores undervisere følger regeringens retningslinjer, og vi har selv udfærdiget egne coronahensyn, som alle følger, og som er specifikt målrettet musikundervisning. Læs mere her.
Om guitaren
Guitaren er et strengeinstrument, som for det meste har 6 strenge. Guitarer kan dog sagtens også have 7, 8, 10 eller 12 strenge. Der findes både akustiske guitarer og elektriske guitarer, hvor den elektriske bruges meget i bandsammenhæng.
Guitaren er bygget op af krop, hals og hoved. Stemmeskruerne finder du på guitarens hoved, og halsen/gribebrættet er, hvor din venstrehånd typisk arbejder.
En akustisk guitar har en hul krop (resonanskammer), som forstærker lyden fra strengene gennem resonanshullet. Der findes også semi-akustiske guitarer, som er akustiske guitarer med indbygget mikrofon, så der kan spillet over forstærker/anlæg.
En elektrisk guitar (eller el-guitar) har en flad solid krop, og der kommer kun meget lidt lyd ud, med mindre den bliver koblet til en forstærker. Guitaren forbindes til forstærkeren med et jack-jack kabel, og kan suppleres med effektpedaler.
Guitarens akkorder
Akkorder er sammensætninger af mindst 3 toner, som klinger sammen og skaber en harmoni. På guitaren tager man akkorder på gribebrættet, og oftest med venstre hånd. Akkorder kan bygges ud med mange toner som "stables" ovenpå hinanden.
Hvis du vil lære akkorder på guitar, findes der i dag mange forskellige apps, som grafisk viser dig, hvor du skal sætte fingrene for at lave forskellige klange. Youtube er også fyldt med videoer af, hvordan du spiller forskellige akkorder.
Inspiration til at spille guitar
Mikkels Musikskole anbefaler altid, at du lytter til mange forskellige guitarister, for at få overblikket over guitarens mange muligheder. En af de vigtigste discipliner ved at lære at spille musik er at være i stand til at lytte. Herunder finder navnene på nogle af de guitarister, som har sat deres præg på verden:
Eric Clapton, Keith Richards, Jacob Bro, Django Rheinhardt, B.B. King, Santana, Bonnie Raitt, Stevie Ray Vaughan, Joan Jett, Maggie Björklund, Jimi Hendrix, Steve Vai, Slash, Mick Mars.
I Mikkels Musikskole har vi også underviser i andre strengeinstrumenter, som bas, ukulele, mandolin og banjo. Hvis du er interesseret i andet, favner vi alt lige fra slagtøj til sangundervisning, og vi sætter en stor ære i at hjælpe dig med at finde det helt rigtige til dig.