Ukuleleundervisning

Få en gratis og uforpligtende prøvetime

Lær at spille ukulele

Ukulelen er blevet meget populær de seneste år, og populariteten bliver ved med at vokse. Går du også og drømmer om at blive ukulist? Så er du havnet det rigtige sted.

Mikkels Musikskole har mange dygtige ukuleleundervisere fordelt over hele landet. Vi tilbyder altid ukuleleundervisning:

  • Hjemme hos dig.
  • På et tidspunkt, der passer dig.
  • Med en gratis og uforpligtende prøvetime.
  • Med dygtige og pædagogiske undervisere.
  • Med lokale undervisere fra dit område.
  • alle niveauer og til alle aldre.

Hvor kan jeg blive undervist i ukulele?

Mikkels Musikskole er landsdækkende, og vi har ukuleleundervisere over hele landet. Vores undervisere er altid lokale og underviser i netop deres lokalområde. Vi er særligt godt repræsenteret i:

Hjemmeundervisning i ukulele

Vores mission er ganske enkelt et gøre musikundervisning tilgængeligt for alle i Danmark. Derfor har vi udviklet et musikskolekoncept, som passer til selv den travleste familie. Det betyder at:

  • Underviseren kommer hjem til dig.
  • I planlægger undervisningstidspunkt sammen med undervisere.

Hvis det af en eller anden grund ikke passer så godt, at få privatundervisning hjemme hos dig, så kan andet også aftales med underviseren. Det kan fx foregå:

  • Hjemme hos underviseren eller i et øvelokale.
  • Som musikskole direkte på jeres skole. Dette kræver, at Mikkels Musikskole starter et samarbejde med skolen, men du kan selv tage det første spadestik og kontakte os via kontaktformularen her. Så kan vi sammen finde ud af, om et samarbejde er muligt. Vi har plads til mange flere skoler!

Vores ukuleleundervisere

Vi arbejder altid for at have pædagogiske og dygtige ukuleleundervisere tilknyttet vores musikskole, der tager ansvar for, at du får en fed og givende ukuleleundervisning. De målretter alle undervisningen efter eleven behov, og har fokus på at motivere eleven og finde de rette virkemidler. 

Vores ukuleleundervisere har forskellige baggrunde for at være dygtige undervisere. Vi har konservatorieuddannede musikere, professionelle musikere, autodidakte musikere, MGK-studerende, studerende, spejderledere og alt der imellem. De har alle det til fælles, at de elsker at undervise og har eleven i fokus.

Specifikke ønsker til din ukuleleundervisning?

Så hvis du har specifikke ønsker til din undervisning, så tøv ikke med at dele dem med din underviser i Mikkels Musikskole! Ukuleleundervisning skal være sjovt, og det bliver det bedst, hvis du er motiveret. 

Hvis du allerede nu inden din tilmelding ved, at du har særlige ønsker for din undervisning, så skriv det til os i en kommentar ved din tilmelding. Så har vi det med in mente, når vi matcher dig med en underviser.

Selve ukuleleundervisningen

Fordi vores undervisere typisk har forskellige baggrunde, så er der heller ikke nogle lektioner, der er ens. Undervisning kan altid foregå på forskellige måder, det kommer også meget an på dig som elev

Vi tror på, at evnen til at motivere eleven og at forme undervisningen efter elevens behov er lige så vigtig, som at vores undervisere er dygtige til at spille ukulele

Ukuleleundervisningens form

Er du begynder på ukulelen, så vil der dog være nogle basisteknikker og -viden, som du vil komme igennem i ukuleleundervisningen. Her er en liste med ting, som I typisk vil beskæftige jer med:

  • Hvis du vil synge til dit ukulelespil, så skal du lære at akkompagnere dig selv. Det kræver en del koordination og fokus på forskellige rytmer, dynamik og eventuelt også sangteknikker.
  • Hvis du vil spille ukulele efter noder, skal I arbejde med nodekendskab og generel musikteori
  • Hvis allerhelst vil spille "på øret", skal I træne dit gehør. Her kan I fx arbejde med kvintcirklen, så du forstår sammenhængende mellem akkorderne og selv kan skabe dine egne kadencer.

Under alle omstændigheder vil som begynder opleve, at I starter nemt med mindre øvelser, lettere numre, og arbejder jer frem i takt med dine ukuleleevner.

Hvor lang tid får jeg ukuleleundervisning?

Lektionerne i privatundervisning gennem Mikkels Musikskole varer altid 60 minutter per gang. Du får altid en gratis og uforpligtende prøvetime, så du kan prøve det af. Først efter prøvetimen skal du overveje, om du vil købe et modul. Vi har en kort bindingsperiode på et modul á 10 lektioner, og du bestemmer, hvor mange gange du vil forlænge. 

Kan vi få en hel time til at gå?

Det kan du tro. En time kan virke som lang tid, hvis man fx er et barn, men her er det godt at huske på, at pauser er rigtig godt for indlæringen. I kan bruge pauserne både til reelt at slappe af i musklerne, som har været i gang, men og på aktive pauser. Aktive pauser kan fx bruges på:

  • Rytmelære.
  • Stemmeøvelser (hvis du synger til ukulelespillet).
  • Kanons til at øve flerstemmighed.
  • Musikteori, så du forstår baggrunden for musikken.
  • Lytte til nye numre, der har nogle interessante vinkler ift. dit spil.

Kom rigtig godt i gang med ukulelen

Du har sikkert hørt udtrykket: Øvelse gør mester. Og det gør det faktisk! Også når det kommer til ukulelen. Det er rigtig godt at øve dig mellem lektionerne, ellers kan du opleve, at din undervisning går i ring, og I ikke rigtig kommer videre. 

Øvning behøver hverken være kedeligt eller langtrukkent. Her er nogle gode øvetips til dig:

  • Øv dig lidt hver dag. Det kan være fx 10 minutter. Hellere det end én time lige inden din ukulelelektion. 
  • Gider du ikke øve dig i dag? Så spil hellere noget, du faktisk gider, end slet ikke at gribe ukulelen den dag.
  • Sæt dig realistiske mål, så du ikke tager munden for fuld. Husk at rose dig selv!
  • Du skal ikke lyde som James Hill med det samme, nærmest tværtimod! Find din egen lyd, tillad dig selv at fejle for at bliver udfordret.

Din egen ukulele

Vi anbefaler alle vores elever, at de får fingre i deres eget instrument. Du og dit instrument bliver lige som gode venner, og jo mere I lærer hinanden at kende, jo bedre. 

Du kan købe gode begynder-ukuleler gennem Mikkels Musikskole. Kontakt os endelig, hvis du har brug for hjælp. 

Coronasikker ukuleleundervisning

Er du i forbindelse med corona-pandemien ikke tryg ved at møde op på fx musikskolen eller skolen for at blive undervist i ukulele? Så er privatundervisning gennem Mikkels Musikskole et rigtig godt alternativ. Vores undervisere følger altid regeringens retningslinjer, og vi har udfærdiget vores egne coronahensyn specifikt for musikundervisning. Læs mere om dem her.

Om ukulelen

Mange tror, ukulelen stammer fra Hawaii, men det gør den oprindeligt ikke. I slutningen af 1800-tallet fragtede portugiserne ukulelen med til Hawaii. De kaldte den oprindeligt en "Machete De Braga". Hawaiianerne tog dog instrumentet til sig og døbte det ukulele, som betyder "hoppende loppe".

Ukulelen har typisk 4 strenge, og består af hoved, hals og krop. Kroppen fungerer som resonanskammer, som former lyden fra strengene. Det er på halsen/gribebrættet, du former akkorder eller melodier. 

Stemmeskruerne sidder på hovedet. Ukuleler kan stemmes forskelligt. I dag er det typisk i C-dur oppefra G, C, E, A. 

Ukuleler fås i mange forskellige træsorter og andre materialer, og materialet har stor betydning for, hvilken lyd din ukulele har. 

Danmark huser faktisk en af verdens ganske få konservatorieuddannede ukulister, Tobias Elof.

Ukuleletyper

Som mange andre instrumenter, så findes der flere forskellige versioner af ukulelen afhængig af størrelsen. Her er nogle eksempler på forskellige typer ukulele:

  • Concert - Stemmes i standard-stemning C-dur. Denne type er længere end sopranen, og dette gør det lettere at "vride" strengene.

  • Tenor - Stemmes typisk også i standard-stemning, og har en noget rigere tone end sopran-ukulelen. Denne type har flere bånd, og du kan derfor lave lysere toner.

  • Baryton - Den største ukulele. Stemmes typisk i tonerne D, G, B og E, hvilket gør lyden en del dybere. 

Kan du ikke vente med at komme i gang?

Hvis det kribler i fingrene for at få lys ud af din ukulele, så kan vi stærkt anbefale dig at starte med en af de mange gode apps til smartphones, hvor du blandt andet kan finde både tunere og visuelle hjælpere til akkorder. Youtube er også en god kilde til både inspiration og tutorials. Bare kom i gang, der er en hel ukuleleverden, der venter på dig!

Inspiration til ukulelen

Det er altid en god ting at holde sig opdateret med, hvad der er af ukulelespillere derude. På den måde kan du også bedre forme din egen lyd på sigt. Derfor har vi her lavet en liste med fede ukulister, som du fx kan starte med at stifte bekendtskab med:

  • James Hill
  • Jake Shimabukuro
  • Amanda Palmer
  • Eddie Vedder
  • George Harrison
  • Ingrid Michaelson
  • Julia Nunes
  • Taimane Gardner
  • Feng E
  • Jason Castro
  • Israel Kamakawiwo'ole, 

Mange snakker stadig om ukulelen, som et forstadie til at lære at spille guitar. Men ukulelen vinder større og større indpas i hele verden, og flere og flere musikere kan kalde sig professionelle ukulister! Ukulele er et skønt instrument, hvor du hurtigt lærer grundelementerne, så det allerede efter kort tid lyder super godt! 

Vi sælger ukuleler til en billig pris, hvis du skulle forelske dig i det lille strengeinstrument.